Dansk Kodály Selskab

T.


Fra 2019 til 2023 Nordplus Sprog : "Feather in your cap" Find materiale i "Kurser og Efteruddannelse"


Information om Dansk Kodály Selskab:

Zoltán Kodály 1882 -1967 var komponist, musiketnolog og manden bag en verdensomspænende musikpædagogik, metode eller filosofi, som han udviklede sammen med en række fremragende medarbejdere.

 

Dansk Kodály Selskab - Formål:

 

At udbrede kendskabet til Kodály's musikpædagogiske idégrundlag (konception).

At medvirke til at undervisning i overensstemmelse hermed vinder indpas i dansk musikpædagogisk praksis.

At afholde kurser, møder, konferencer, efteruddannelse o.lign

At give støtte til udgivelser.

At give støtte til musikpædagogisk forskning.

At tage initiativ til og at støtte koncertvirksomhed.

At skabe kontakt og samarbejde med faglige foreninger, herunder "Det Internationale Kodály Selskab".

At i den udstrækning det er muligt, repræsentere selskabets synspunkter i udvalg, som må anses at have indflydelse på dansk musikundervisning.

Vedtægter:

Du kan læse Dansk Kodály Selskabs vedtægter under fanebladet "Om".

 

Bliv medlem:

Som medlemmer kan optages musikundervisere på alle områder samt øvrige med interesse for Selskabets formål.

 

Det årlige kontingent til Dansk Kodály Selskab er:

 

50 kr. for alle medlemmer.

 

For kontingentet er du først og fremmest med til at støtte arbejdet for foreningens formål, men derudover får du hvert år 4 elektroniske numre af medlemsbladet "Det Indre Øre" og vores elektroniske nyhedsbreve, ligesom du bliver tilbudt forskellige relevante kurser og efteruddannelse. Du vil også blive tilbudt rejser og udflugter, traditionen tro til Ungarn, men også til andre relevante destinationer. Der arrangeres sammenkomster og koncerter.

 

Kontakt bestyrelsesformand Lise Wille Cholewa på: lisewille.piano@gmail.com

Denne mailadresse er aktiv, og der kan skrives alle former for spørgsmål, forslag, og andre bidrag.

Foto af Lise Wille Cholewa ©Svend Vermund

©Dansk Kodály Selskab 2017/v. Lise Wille Cholewa